Hvad er CPAP-behandling: årsager, forløb og risici
Del
CPAP (continuous positive airway pressure) er en mekanisk metode til at understøtte vejrtrækningen. Den skaber et let forhøjet tryk i luftvejene. Det gør det lettere at trække vejret ind og forhindrer, at luftvejene bliver blokeret. CPAP-behandling bruges primært på intensivafdelinger, men anvendes også til behandling af søvnapnø. Læs alt om proceduren, og hvordan den udføres.

Hvad er CPAP?
Betegnelsen “CPAP” er en forkortelse for “continuous positive airway pressure”. Det betyder “vedvarende positivt tryk i luftvejene”. Det refererer til en maskine, der skaber et tryk i luftvejene og lungerne , som hele tiden er højere end omgivelsernes tryk. Maskinen overtager dog ikke selve åndedrætsarbejdet, men understøtter det blot. Patienten skal derfor stadig selv kunne trække vejret.
Normalt skaber indånding (inspiration) undertryk i lungerne, så luften strømmer ind. Ved udånding (ekspiration) presser overtryk luften ud af lungerne igen.
CPAP-apparater pumper hele tiden luft ind i lungerne ved et let tryk. Det forhindrer undertryk under indånding, men kræver samtidig, at patienten ånder ud mod en øget modstand. Understøttelsen med CPAP gives enten invasivt via en trakealtube (endotrakealtube) eller non-invasivt ved hjælp af en CPAP-maske.
Hvornår anvendes CPAP-behandling?
CPAP anvendes til syge personer, som ikke kan få nok luft uden hjælp, fordi enten deres lunger er skadede, eller deres luftveje er ustabile. Patienterne skal dog altid stadig kunne trække vejret selv.

CPAP ved søvnapnø
En anden vigtig anvendelse af CPAP-behandling er en tilstand kaldet søvnapnø. Ved denne tilstand slapper dele af halsmusklerne af under søvn, så luften ikke kan strømme frit ind. Det kommer blandt andet til udtryk ved høj snorken. Mere alvorligt er det dog, at vejrtrækningen enten bliver langsommere (hypopnø) eller helt stopper i korte perioder (apnø).
Som følge heraf vågner patienten ofte flere gange om natten, og en afslappende søvn er ikke længere mulig. Masker tilsluttet CPAP-apparater kan hjælpe her, fordi de forhindrer de øvre luftveje i at falde sammen.
Hvad sker der under CPAP-behandling?
De fleste CPAP-apparater skaber positivt lufttryk via en tætsiddende maske. Om nødvendigt, for eksempel på en intensivafdeling, tilsluttes de en trakealtube. Normalt indånder patienten kun omgivende luft, men apparaterne kan også tilsætte ren ilt, hvis der er behov for yderligere støtte.
Da den vedvarende luftstrøm under CPAP-behandling ville udtørre slimhinderne, befugter apparaterne også den luft, der indåndes. CPAP-apparater til hjemmebrug ligner dem på en intensivafdeling, men har langt færre funktioner.
Masker til søvnapnø
Simple næsekanyler, som dem der bruges på hospitaler til at give ilt ved åndenød, er ikke tilstrækkelige ved søvnapnø. Der findes flere maskesystemer:
- Næsemasker
- Mund-næsemasker
- Fuld ansigtsmasker
- Næsepudemasker
- Ventilationshjelm
Valget af den mest egnede maske afhænger af ansigtsformen og søvnvanerne. Det har for eksempel betydning, om patienten primært trækker vejret gennem munden eller næsen .
Hvad er risiciene ved CPAP?
Når den bruges korrekt, er CPAP-behandling en sikker terapi. Der kan dog nogle gange opstå problemer, især i hjemmet, særligt når patienten endnu ikke er vant til masken. For eksempel klager nogle patienter i CPAP-behandling over tørre slimhinder i næse, mund eller hals. Den tilførte luft skal da måske befugtes mere.
Hvis masken utilsigtet glider under søvn, selv om stropperne er strammet, opbygges der et utilstrækkeligt behandlingstryk, og luften strømmer ofte forbi øjnene. I uheldige tilfælde kan det føre til bindehindebetændelse.
Hvis CPAP-masken sidder meget stramt, kan den lægge for meget pres på vævet, især omkring kinderne. Hvis patienten eller plejepersonalet ikke opdager det i tide, kan der udvikle sig tryksår. I alvorlige tilfælde kan det endda blive nødvendigt med kirurgi. Dette problem kan dog forebygges ved ikke at stramme maskens stropper for hårdt og ved at planlægge regelmæssige pauser i CPAP-behandlingen. Masken bør aldrig bæres uafbrudt.
På grund af det positive lufttryk kan der også trænge luft ind i mavesækken under CPAP-behandling. Det kan give en følelse af mæthed og oppustethed. Denne bivirkning er dog som regel et tegn på, at trykket på CPAP-apparatet er indstillet for højt.
Hvad skal jeg være opmærksom på under CPAP-behandling?
Hvis din læge ordinerer en maske til dig, er det vigtigt at give dig selv tid til at vænne dig til den. Det er helt normalt, at dette fremmedlegeme i begyndelsen gør din søvn endnu mere urolig og lige så uudhvilende som før. Lad dig dog ikke afskrække af de første vanskeligheder. Snart vil du vågne om morgenen og føle dig udhvilet og frisk.
Da det ved starten af CPAP-behandlingen endnu ikke er klart, hvilket lufttryk der er det rigtige for dig personligt, vil din læge først starte med et lavt tryk, som om nødvendigt øges. I begyndelsen kan det føles ubehageligt pludselig at skulle trække vejret mod et højere tryk. Men du vil også vænne dig til den nye indstilling.
Hvis du under brugen bemærker symptomer som røde øjne eller tørre slimhinder, bør du straks kontakte din læge. Det kan da være nødvendigt at skifte til en anden CPAP-maske.